Hvor lågerne stadig hænger lige

På Brandts Passage 31B i Odense ligger en butik, der lugter af træ. Fyldningslåger i mat malet farve, messinggreb, en bordplade i lyst egetræ stillet op som et udsnit af et hjem. Ole Pallesen står midt i det og taler om kantbånd.

»Det her bliver meget nørdet,« siger han med en undskyldende lille latter, men man kan høre på ham, at det er præcis det, det skal være. Stort set alle køkkener i dag er bygget op om en finéret låge med et tyndt kantbånd sat på siden. Det kantbånd har det med at falde af, der hvor lågen møder varme og damp. Hos Hanstholm Køkken laver de det på den gamle måde. En massiv trækant hele vejen rundt, og finéren oven på.

»Det ser vi jo ikke rigtig,« siger han om de løse kanter. »Det er en lille detalje, som kunderne sjældent selv opdager. Men de kan godt se den, når vi viser dem den.«

Sådan taler han. Lavmælt, en anelse forsigtigt. Han er stærkest i detaljerne, i håndværket, i de små valg, der tilsammen afgør, om et køkken hænger pænt om tyve år.

Ole Pallesen i showroomet på Brandts Passage, Odense.

Fra Hanstholm til Odense

Hanstholm Køkken er fra 1968, grundlagt i et snedkeri på havnen i Hanstholm, og produktionen ligger i dag i Vilsund oppe ved Limfjorden. For Ole Pallesen er det måden, der bygges på, der betyder noget. Snedkertraditionen, hvor rummet kommer først og møblet bagefter. »De fleste tager moduler som udgangspunkt og spørger, hvilke størrelser de kan få ind i rummet,« siger han. »Vi vender den om. Vi kigger på rummet og bygger et møbel, der passer til det.«

Det lyder banalt og er det ikke. Det er forskellen på et standardiseret køkken klemt ind i et hus fra 1880 med 2,9 meter til loftet og skæve sætninger i gulvet, og et møbel, der følger husets logik. Hanstholm Køkken bygger helt op imod loftet, uanset om der er 2,4 meter eller 2,9. Forrammerne skjuler skellene mellem skabene, så køkkenet står som ét sammenhængende møbel.

Den typiske kunde

Den typiske kunde er ejeren af det fredede byhus, hvor kalkmørtlen smuldrer i fugerne, og hvor det forrige køkken stikker voldsomt ud i forhold til, hvad huset oprindeligt var tænkt som. Folk, der har siddet med plantegningen og forsøgt at få standardmodulerne til at passe, og som er gået kolde over det.

»Vores gennemsnitskunde er folk, der oplever, hvor svært det er at få standardmoduler til at gå op i deres rum. Vi kan i princippet lave hvad som helst, så længe det kan gøres på en forsvarlig måde. Vi har for eksempel haft et tilfælde, hvor vi har bygget en låge ud fra et gammelt billede.«

Og kunderne har som regel været vidt omkring, før de ender hos ham. »Jeg synes, vi har set et hul i markedet ved at ligge her i Odense. Tager man til Aarhus, ligger der en hel stribe af køkkenbrands, vi sammenligner os med. Herovre er der faktisk kun os og Køkkenskaberen, der laver de traditionelle snedkerkøkkener.«

»Kommer man ud og ser et Hanstholm køkken på femten eller tyve år, hænger lågerne stadig lige, og skufferne kører, som de skal.«

Ole Pallesen · Hanstholm Køkken

Holdbarheden som argument

Ole Pallesen har en fortid som snedker og har monteret køkkener i tyve år, før han endte med selv at stå i butikken og tegne dem. Han ved, hvor de billige løsninger fejler, og hvad der holder. Han har haft kunder med et Hanstholm køkken fra begyndelsen af 90'erne derhjemme – pænt og intakt, men i kirsebærtræ, der ikke længere er oppe i tiden. Så får de et nyt.

»Det tager lang tid at slide et Hanstholm køkken op, men de kommer jo igen, når moden er løbet fra det. Og det er bare fedt.«

Processen

Processen i butikken minder om at få tegnet et hus. Kunden booker et møde online – der kommer sjældent nogen ind fra gaden. De har som regel en tegning med, en idé, en ambition. Ole laver et forslag. De ses igen, taler det igennem, justerer. Når retningen er klar, kører han ud og kontrolmåler rummet på millimeter.

»Først dér begynder vi for alvor at snakke priser.« Hele forløbet tager typisk fire eller fem måneder. Bag butikken i Odense ligger fabrikken i Vilsund, oppe ved Limfjorden, hvor Hanstholm Køkken producerer alt selv. Fronter, gavle, det hele.

»Vi vælger altid det bedste materiale til opgaven og ser lidt bort fra, hvad det ender med at koste,« siger Ole. »Det gør, at tingene bliver lidt dyre. Men det prøver vi at se stort på.«

På Brandts Passage står han i mellemtiden og taler om låger og lofthøjder en eftermiddag i foråret. Lyset falder skråt ind gennem ruden og lægger sig på fyldningerne. Bag ham, på en hylde, ligger et stykke prøvetræ med en massiv kant og finéren oven på, klar til den næste kunde, der gerne vil se forskellen.